Den skjulte skade ved gaslighting på arbejdspladsen

Gaslighting er en manipulerende teknik, der bruges af personer til at få andre til at tvivle på deres egne opfattelser og erindringer. Selvom gaslighting ofte forbindes med personlige relationer, kan det også forekomme på arbejdspladsen. Denne artikel vil undersøge tegnene på gaslighting i en professionel sammenhæng, dens indvirkning på medarbejderne og de skridt, der kan tages for at imødegå denne skadelige adfærd.

Definition af gaslighting

Gaslighting er en form for psykologisk manipulation, der går ud på at få nogen til at tvivle på deres egne minder, opfattelser eller tilregnelighed. Det indebærer ofte, at den, der manipulerer, benægter, at begivenhederne har fundet sted, fordrejer sandheden eller får offeret til at tro, at det husker forkert. På arbejdspladsen kan gaslighting forekomme, når en kollega, leder eller chef forsøger at få en medarbejder til at tvivle på sine egne erfaringer eller evner.

Et eksempel: En chef benægter gentagne gange at have lovet en medarbejder en forfremmelse på trods af beviser på det modsatte, hvilket får medarbejderen til at tvivle på sin egen hukommelse og opfattelse af situationen.

Påvirkning af ofre

Gaslighting kan have alvorlige konsekvenser for ofrene, herunder angst, depression, nedsat selvtillid og tab af selvværd. På arbejdspladsen kan gaslighting gøre det vanskeligt for medarbejderne at udføre deres arbejde effektivt og kan føre til udbrændthed eller endda opsigelse. Det kan også skabe et fjendtligt arbejdsmiljø og øge stressniveauet.

Et eksempel: En medarbejder, der konsekvent blev gasset af sin chef, begyndte at føle sig usikker og ængstelig over sin jobpræstation, hvilket førte til nedsat selvtillid og dårlig jobpræstation.

Indvirkning på virksomheden

Eksperter i ledelse fremhæver også, at gaslighting på arbejdspladsen kan skabe et giftigt arbejdsmiljø. Når medarbejdere tvinges til at sætte spørgsmålstegn ved deres egne opfattelser og erindringer, kan det skabe mistillid blandt kollegerne og sænke moralen. Det kan igen føre til høj personaleomsætning og vanskeligheder med at tiltrække nye talenter.

Derudover kan gaslighting have en negativ indvirkning på en organisations bundlinje. Når medarbejderne er i en tilstand af forvirring og usikkerhed, er de mindre tilbøjelige til at træffe effektive beslutninger, hvilket fører til fejl og nedsat effektivitet. Desuden kan et giftigt arbejdsmiljø påvirke en virksomheds omdømme negativt og gøre det sværere at tiltrække kunder og partnere.

Eksempel: En velkendt teknologivirksomhed oplever en høj medarbejderudskiftning på grund af den gaslighting-taktik, som en af dens ledere bruger. Lederen nedgør og underminerer konstant sine teammedlemmer og får dem til at sætte spørgsmålstegn ved deres egne evner og beslutninger. Det fører til et fald i moralen og en mangel på tillid og samarbejde i teamet. Til gengæld lider teamets produktivitet og effektivitet, hvilket fører til overskredne deadlines og fejl, der skader virksomhedens omdømme i branchen. Virksomhedens HR-afdeling forsøger at løse problemet, men lederens adfærd fortsætter. Resultatet er, at virksomhedens omsætningshastighed fortsætter med at stige, og det bliver stadig sværere at tiltrække og fastholde de bedste talenter på et konkurrencepræget jobmarked.

Taktikker brugt i gaslighting

Gaslighting på arbejdspladsen indebærer ofte, at manipulatoren bruger en række forskellige taktikker til at underminere sit offer. Det kan være at benægte begivenheder, spille dum, projicere skyld og manipulere med information. For eksempel kan en gaslighter benægte at have lovet en lønforhøjelse eller beskylde offeret for at have misforstået situationen.

Et eksempel: En kollega nægter gentagne gange at komme med negative kommentarer om et offer, selv når der er vidner til stede, hvilket får offeret til at tvivle på sine egne opfattelser.

Sådan genkender du gaslighting

Det kan være svært at genkende gaslighting, da det ofte sker gradvist og kan være subtilt. Nogle røde flag inkluderer, at manipulatoren ofte benægter begivenheder, fordrejer sandheden eller spiller dum. Offeret kan også føle sig forvirret, ængstelig eller stresset og kan begynde at tvivle på sine egne erindringer og opfattelser.

Et eksempel: En medarbejder føler sig konstant forvirret og ængstelig over sine interaktioner med chefen og begynder at tvivle på sine egne erindringer om begivenhederne, selv om han har beviser, der understøtter sine opfattelser.

Gaslighting i forhold til bekymringstrolling

På en arbejdsplads kan gaslighting være tæt forbundet med bekymrings-trolling. En person eller gruppe kan bruge falske udtryk for bekymring til at kontrollere og manipulere deres kolleger, eller til at miskreditere dem og få dem til at se dårlige ud.

Et eksempel: En kollega kan foregive at være bekymret over et bestemt projekt, som du arbejder på, men i virkeligheden bruger vedkommende det som et dække for at underminere din indsats og tage æren for dit arbejde.

Måder at reagere på gaslighting

Hvis du har mistanke om, at du bliver gaslightet på arbejdspladsen, er det vigtigt at tage skridt til at beskytte dig selv. Du kan tage følgende skridt som reaktion på gaslighting:

1. Dokumentér hændelserne: Lav en skriftlig optegnelse over tilfælde af gaslighting, herunder dato, tid, sted og detaljer om, hvad der skete. Det kan tjene som bevis, hvis det bliver nødvendigt.
2. Sæt grænser: Kommuniker tydeligt dine forventninger og grænser til den person, der udøver gaslighting. Vær fast og selvsikker i din reaktion.
3. Søg støtte: Tal med en betroet kollega, HR-repræsentant eller terapeut om situationen. At have et støttesystem kan hjælpe dig med at føle dig mere sikker i din reaktion.
4. Konfronter adfærden: Konfronter den person, der udøver gaslighting, med deres adfærd og dens effekt på dig. Vær tydelig og specifik omkring hændelserne, og hvordan de fik dig til at føle.
5. Søg mægling: Hvis gaslightingen er alvorlig og påvirker din arbejdsindsats, kan du overveje at søge mægling eller konfliktløsning gennem HR.
6. Pas på dig selv: Det er vigtigt at passe på sig selv og beskytte sin mentale sundhed. Det kan indebære at søge terapi, tage pauser fra arbejdspladsen eller søge et nyt job, hvis det er nødvendigt.

Eksempel: En medarbejder, Sarah, har arbejdet sammen med sit team i et år og føler, at hendes ideer og meninger konstant bliver afvist og miskrediteret af hendes leder, som hun mener gaslighter hende. Sarah beslutter sig for at følge ovenstående trin for at reagere på gaslighting.

Først begynder hun at registrere alle de tilfælde, hvor hendes leder underminerer hendes meninger og beslutninger. Derefter samler hun mod til at konfrontere sin leder og udtrykke sine følelser om, hvordan gaslightingen påvirker hende. Hun søger også støtte hos en betroet kollega og en terapeut.

Dernæst sætter Sarah klare grænser og kommunikerer sine forventninger til sin leder om, at hun ikke vil tolerere gaslighting-adfærd. Men hvis gaslightingen fortsætter, overvejer hun at søge ekstern indgriben fra HR eller sin overordnede for at mægle og finde en løsning.